Sangbog

Sangbog

Indholdsfortegnelse

Vort ældgamle land

Henrik Lund

Vort ældgamle land under isblinkens havn
med lysende snehår om dit hoved!
Du trofaste moder, som bar os i din favn,
mens dine kysters rigdom du os loved.

Som halvvoksne børn er vi groet af din jord
og trygt vokset op blandt dine fjelde,
vi kalder os kalaallit i landet, hvor vi bor
ærbødigt for dit hvide åsyns ælde.

Og alt mens vi bruger dit bugnende flor,
vi længes mod verdens nye former,
vi fjerner hver hindring, som hæmmer dig, vor mor,
og frejdigt frem mod fjerne mål vi stormer.

De fremskredne folk et eksempel os gav,
og det vil vi også stræbe efter,
mens bølgernes verden er vores vandringsstav,
som bær os frem og giver nye kræfter.

Umuligt nu længer at blive i ro,
kalaallit, mod større mål vi stævner.
Som fribårne folk vi i landet vil bo;
begynd at tro på jeres egne evner.