O, Færø, så fager

Peter Alberg

0, Færø, så fager,
min dyreste skat!
Når vinterstorm brager,
i lun sommernat,
du drager derude
mig hjem i din favn.
I øer så prude,
Gud signe det navn,
som fædrene gav jer,
da de fandt bag hav jer.
Ja, Gud signe Færø, mit land.

Hin solglans, som svæver
om sommergrøn lid,
og stormen, som kræver
mangt liv vintertid,
og mørket, som dølger
mig fjeldryg og tind,
og lyset, som bølger
og hvisker i sind:
alt strenge, som klinger
og lønligt mig tvinger
at værge dig, Færø, mit land.

Mit knæ vil jeg bøje
i bøn til dig, Gud:
din fred, o du høje,
lad bringe mig bud!
Min sjæl vil sig sænke
i dit nådebad,
så tør den vel tænke
- frimodig og glad -
at frembære mærket,
som vidner om værket
det tjener dig, Færø, mit land.