Sangbog

Sangbog

Indholdsfortegnelse

Stolt Signild

Folkevise

Stolt Signild lader brygge og blande vin
så fager da falder den rim
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

De skænkede mjød og de skænkede vin
de drak så længe som solen skin
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Og da hendes broder han skulle hjem
stolt Signild hun byder ham følgesvende
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

»Og hvad skal jeg med de følgesvende
mine fjender de er jo alle i senge«
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Men da han kom foroven den by
der mødte han sine fjender syv
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Ja da han kom udi tykken ris
der blev han sine fjender vis
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

»Og hør I mig mine fjender for Gud
I lader mig blæse i forgyldene lur«
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Han blæste i lur og han blæste så hårdt
det hørte stolt Signild i sin gård
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Han blæste i lur og han blæste så længe
det hørte stolt Signild i sin seng
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Stolt Signild råber over al sin gård:
»Mine gode hovmænd tag brynjer på
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

I løser mig ud min ganger grå
vel syv år siden han solen så
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

I henter mig ind både glavind og spyd
vel atten år siden de sidst var ude«
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Stolt Signild hun red og så fast hun rendte
det var som jorden under hende brændte
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Stolt Signild hun råber hun var så vånd
»Du svarer mig broder om du kan«
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

»Og vær ikke ve og vær ikke vånd
du hjælper mig søster om du kan«
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Hun vog ihjel hans fjender syv
så førte hun sin broder levende i by
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle

Og havde de været syv for en
så havde hun gjort dem dødens mén
hun byder sin broder hjem til sig
udi brynjer alle