Sangbog

Sangbog

Indholdsfortegnelse

Dejlig er den himmel blå

N. F. S. Grundtvig - Thomas Laub

1. Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

2. Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

3. Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

4. Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand,
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede
som var født i samme stund

5. De ham fandt i Davids hjem
de ham fandt i Bethlehem,
uden spir og kongekrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet på sit skød.

6. Stjernen ledte vise mænd
til nyfødte konge hen.
I har og en sådan stjerne,
og når I den følger gerne,
kommer I til Jesus vist.

7. Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.