Admin
Tilbage

Det nye Nord

Jonas Gudlaugsson

Kan I mærke , det lysner af solskin i sindet,
Kan I se, at det glæder i tanker og ord,
at vi samles i håbet og mødes i mindet,
vi børn af en stamme, vi sønner af Nord.

Se, de trækker i flok, disse sagnrige svaner,
Som sang vore drømme over våben og plov,
Over Danmarks sletter og Island vulkaner
Og Norges højfjeld og Sveriges skov.

Kan vi vinde på ny, hvad vi tabte i tiden, Når vi
Vi svækked vor styrke og spildte vort blod? Kan
Vi glemme, vi mødtes som fjender i striden? Kan
Vi dræbe den nidhøgg, som gnaved vor rod?

Ja, vi kan, hvis vi vil og der kommer de dage,
Da vi mødes som brødre og glemmer vor strid,
Og vor længsel bli´r dåd,- og vi vinder tilbage
Denne drøm fra Knud Lavards og Margrets tid.

Denne drøm om at sejre og stå blandt de første
Og rankes mod himlen med vårfriske skud Ved
At samle den kraft, der kan magte det største, Hos
de folk, som fik fanen som gave fra gud.

Ja, det jubler som glødende solskin i sindet,
For jeg ser, at det spirer i tanker og ord, At
vi samles i håbet og mødes i mindet, Vi børn
af en stamme, vi sønner af nord!