Sangbog

Sangbog

Indholdsfortegnelse

Vær velkommen, Herrens år (kalenderåret)

N. F. S. Grundtvig - A. P. Berggreen

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud, lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud, lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!