Tyske generaler på Østfronten

Max(imilian) Wilhelm Gustav Moritz von Prittwitz und Gaffron (* 27. november 1848 i Bernstadt, Niederschlesien; † 29. marts 1917 i Berlin) var kongelig prøjsisk generaloberst og chef for 8. arme i august 1914. Blev fyret, da han ønskede at trække armeen tilbage bag Weichsel-floden.General der Infanterie Paul Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und von Hindenburg (* 2. oktober 1847 iPosen; † 2. august 1934 på godset Neudeck i Østprøjsen). Da v. Prittwitz blev fyret, overtog Hindenburg kommandoen over 8. arme. Sejren ved Tannenberg grundlagde hans berømmelse og han blve senere i krigen udnævnt til øverste hærchef. Efter krigen blev han valgt til præsident i TysklandGeneral Ludendorf, 9. april 1865 - 20. december 1937. Søn af godsejer Wilhelm Ludendorff, en borgerlig godsejer, på mødrene side af svensk afstamning. 1908 gift med Margarete Schmidt. Han havde udmærket sig under kampene i Belgien, og blev som følge heraf udnævnt til stabschef for 8. arme under Hindenburg.Max Hoffmann, egentlig Carl Adolf Maximilian Hoffmann (* 25. januar 1869 i Homberg an der Efze; † 8. juli 1927 Bad Reichenhall) var en tysk general og diplomat. I de første uger af 1. verdenskrig var han chef for operationsstaben ved 8. arme. Her var han manden der udviklede planen for Tannenberg. Senere blev han selv chef for 8. arme og for hele østfronten. Dermed fik han afgørende indflydelse på fredsforhandlingerne med Rusland i 1917, hvor han i høj grad støttede oprettelsen af Polen, Estland, Letland og Litauen som selvstændige stater.General af infanteriet Hermann Karl Bruno von François (* 31. januar 1856 i Luxemburg; † 15. maj 1933 i Berlin-Lichterfelde) var ved krigsudbruddet garnisonskommandant i Königsberg og chef for I armekorps.General i kavalleriet August von Mackensen (* 6. december 1849 i Haus Leipnitz ved Wittenberg som Anton Ludwig Friedrich August Mackensen; † 8. November 1945 i Burghorn). Han var født borgerlig, men gjorde karriere som officer og blev adjudant for kejser Wilhelm II. Denne ophøjede ham i 1899 i adelsstanden. Ved krigsudbruddet var han chef for XVII armekorps.General af artilleriet Boje Friedrich Nikolaus Scholtz, fra 1913 von Scholtz (* 24. marts 1851 i Flensborg; † 30. april 1927 i Ballenstedt) var ved krigens udbrud chef for XX. armekorps.General af infanteriet Otto Ernst Vinzent Leo von Below (* 18. januar 1857 i Danzig; † 9. marts 1944 iBesenhausen ved Göttingen). Ved krigens udbrud var han chef for I reservekorps.Gustav Adolf Joachim Rüdiger Graf von der Goltz (* 8. december 1865 i Züllichau; † 4. november 1946 på godset Kinsegg ved Bernbeuren) var ved krigens start oberst og chef for infanteriregiment nr. 76 Hamburg. Han blev såret i slaget ved Marne, og kom herefter til østfronten, hvor han blev chef for et midlertidigt oprettet korps af reserve og landeværnsenheder.Curt Ernst von Morgen (* 1. november 1858 i Neiße; † 15. februar 1928 i Lübeck) var i krigens første måneder chef for 3. reservedivision.