Elverskud
Ukendt1. Hr. Oluf rider om otte,
men lysen dag ham totte.
Hvad hælper det, vi kvider.
2. Hr. Oluf rider frem ad bjerge,
der gik en dans med dværge.
Hvad hælper det, vi kvider.
3. Der trad en jomfru af den dans,
hun lagde sin arm om hr. Olufs hals.
Hvad hælper det, vi kvider.
4. Hør I, hr. Oluf, hin blide,
hvort lyster I nu at ride?
Hvad hælper det, vi kvider.
5. Jeg vil rejse mig under ø
og tale med min fæstemø.
Hvad hælper det, vi kvider.
6. Den jomfru rækker hånd fra sig:
Alt skal I først, hr. Oluf, danse hos mig.
Hvad hælper det, vi kvider.
7. Hr. Oluf, vil I love mig,
så rige gave da giver jeg eder.
Hvad hælper det, vi kvider.
8. Jeg vil eder give en ganger grå,
han går en time til Rom og fra.
Hvad hælper det, vi kvider.
9. Den ganger grå skal I vel få,
og sadel af guld at lægge derpå.
Hvad hælper det, vi kvider.
10. Jeg giver eder en brynje ny,
I tør aldrig fra nogen mand fly.
Hvad hælper det, vi kvider.
11. Jeg giver eder så godt et sværd,
det kom aldrig sligt i herrefærd.
Hvad hælper det, vi kvider.
12. Og slige er alle mine bænke,
som guld var lagt i lænke,
Hvad hælper det, vi kvider.
13. Slig er alle mine vindebro,
som guld skinner over eders hænder to.
Hvad hælper det, vi kvider.
14. Behold du selv alt dit guld så rød,
jeg vil hjem til min fæstemø.
Hvad hælper det, vi kvider.
15. Så slog hun hr. Oluf ved hviden kind,
blod sprang over hans skarlagenskind.
Hvad hælper det, vi kvider.
16. Hun slog hannem imellem hærde
det han faldt neder til jorde.
Hvad hælper det, vi kvider.
17. Stat op, hr. Oluf, og rid du hjem,
du skalt ikke leve dag foruden en.
Hvad hælper det, vi kvider.
18. Hr. Oluf han vendte sin ganger omkring,
alt så modig rider han hjem.
Hvad hælper det, vi kvider.
19. Der han kom til borgeled,
hans kære moder stod derved.
Hvad hælper det, vi kvider.
20. Hør du, hr. Oluf, kære sønne min,
hvi rider du sørgendes hjem?
Hvad hælper det, vi kvider.
21. Min kære moder, I tager min hest,
min kære broder, du hente mig præst.
Hvad hælper det, vi kvider.
22. Ti kvær, hr. Oluf, du sig ikke så,
så mangen bliver syg, de dør ikke af.
Hvad hælper det, vi kvider.
23. Sig mig, hr. Oluf, under ø:
hvad skal vi svare din fæstemø?
Hvad hælper det, vi kvider.
24. I star op, alle mine brødre syv,
og rider imod min unge brud.
Hvad hælper det, vi kvider.
25. Hør I det, mine rige mage
I tager imod min stolte jomfrue.
Hvad hælper det, vi kvider.
26. Der de kom foroven by,
alle gik klokker. som de var ny.
Hvad hælper det, vi kvider.
27. Det mælte bruden i samme stund,
hendes hjerte det var af sorrigen tung.
Hvad hælper det, vi kvider.
28. Hvi monne alle de klokker så gå,
jeg ved her ingen, der syg lå.
Hvad hælper det, vi kvider.
29. Det er så sæd på dette her land,
at ringe imod sin liljevand.
Hvad hælper det, vi kvider.
30. Det er så sæd på denne ø
at ringe imod sin fæstemø.
Hvad hælper det, vi kvider.
31. Så førte de bruden i gårde,
alle græd fruer så såre.
Hvad hælper det, vi kvider.
32. Det mælte bruden af stor nød,
hun var sig af hjertet så ve.
Hvad hælper det, vi kvider.
33. Hvi monne alle disse fruer så græde,
der mig skulle vel omlede?
Hvad hælper det, vi kvider.
34. Der var slet ingen, som der var hos,
der turde svare den brud et ord.
Hvad hælper det, vi kvider.
35. De fulgte bruden i salen ind
med sorrigfuld hjerte og rosens-kind.
Hvad hælper det, vi kvider.
36. De satte bruden på brudebænk,
for gik riddere, de bar hende skænk.
Hvad hælper det, vi kvider.
37. Det mælte bruden over borde,
hun talte et sorrigfuldt orde.
Hvad hælper det, vi kvider.
38. Jeg ser her riddere gi ud og ind,
jeg ser ikke hr. Oluf, kære herre min.
Hvad hælper det, vi kvider.
39. Det svared hr. Olufs moder,
hun var sorrig og mode.
Hvad hælper det, vi kvider.
40. Både med høg og så med hund,
da er hr. Oluf i rosenslund
Hvad hælper det, vi kvider.
41. Haver han nu kærer sin høg og sin hund
end han haver sin unge brud?
Hvad hælper det, vi kvider.
42. Vil han heller ride med rakker og tov,
end han vil sidde med hans brud i stov?
Hvad hælper det, vi kvider.
43. Sildig om aften røg faldt på,
da skulle den brud til senge gå.
Hvad hælper det, vi kvider.
44. De tændte op de brudeblus,
så fulgte de bruden til brudehus.
Hvad hælper det, vi kvider.
45. De fulgte bruden til brudeseng,
efter går hr. Olufs liden smådreng.
Hvad hælper det, vi kvider.
46. I lader eder mindes, hr. Olufs mø,
min herre han ligger på båren død.
Hvad hælper det, vi kvider.
47. Min herre han ligger i loftet lig,
nu skal I hans broder eders tro bortgive.
Hvad hælper det, vi kvider.
48. ,,Ret aldrig skal jeg den dag leve,
jeg skal to brødre min tro bortgive.
Hvad hælper det, vi kvider.
49. Så bad hun alle de frue,
det hun måtte liget skue.
Hvad hælper det, vi kvider.
50. De stødte op den højeloftsdør,
de høje ru de stod derfor.
Hvad hælper det, vi kvider.
51.Stolt Ingelil løb til de høje ru,
de hvide lin hun deraf slog.
Hvad hælper det, vi kvider.
52. Hun meldet liget så liste,
så såre hendes hjerte det ryste.
Hvad hælper det, vi kvider.
53. Hun minded liget så overbrat,
hendes hjerte det sønder i stykker brast.
Hvad hælper det, vi kvider.
54. Det var stor ynk at se den nød,
den jomfru mon af sorrigen dø.
Hvad hælper det, vi kvider.